Kirkelig vejviser

"Kirkelig vejviser" er dit redskab, når du skal anmelde en fødsel eller et dødsfald. Bestille dåb, vielse eller begravelse.

Her får du svar på dine spørgsmål og et link til relevante skemaer. Klik dig rundt på siderne - send os en mail, hvis der er noget som mangler eller bare har et spørgsmål.
 
Ny lov
Folketinget har vedtaget "Loven om obligatorisk digital selvbetjening". Den trådte i kraft 1/12 2013, og nu er den så småt ved at slå igennem. Det betyder, at borgerne har pligt til at bruge en digital løsning på så mange områder som muligt. For folkekirkens vedkommende handler det om flere områder:

  • Anmodning om begravelse eller ligbrænding
  • Omsorgs- og ansvarserklæring
  • Ansøgning om navngivning (uden dåb)
  • Ansøgning om navneændring

Det er meningen, at borgeren på alle disse områder skal gå ind på www.borger.dk og der betjene sig selv.

Da vi ved, at der stadig arbejdes med de forskellige systemer, skal man henvende sig på tlf. 1881 eller gå ind på borger.dk's hjælpeside, hvis man har brug for hjælp. 

Og ønsker man en kirkelig handling: begravelse eller bisættelse, dåb, konfirmation, vielse eller en kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab, så skal man som altid henvende sig til den lokale sognepræst for at få en aftale om den kirkelige handling og en samtale i den forbindelse.

Fotografering
Vær opmærksom på, at fotografering i kirken skal ske efter de anvisninger, som er angivet. Kirkerne og Sognegården skal betragtes som "ikke frit tilgængelige" steder, og du må derfor ikke fotografere uden tilladelse.