Særgudstjenester

Udover de almindelige gudstjenester om søndagen, afholdes der i Storvorde og Sejlflod kirker følgende faste særgudstjenester:

Langfredag er der liturgisk gudstjeneste. Vi hører passionshistorien og synger salmer.

2. pinsedag: Vi ser pinsesolen danse. Der er morgenvandring, gudstjeneste og brunch. Det er gratis at spise med.

Friluftsgudstjeneste Kristi Himmelfartsdag kl.11. Det foregår i Lundby Krat. Det er for alle provstiets kirker.

Friluftsgudstjeneste i haven ved sognegården. Det er gerne i august.

Sidst i september eller først i oktober holder vi to festlige høstgudstjenester. Efter gudstjenesterne er der auktion af medbragte blomster, marmelade osv. Pengene går til Kofoeds Skole og Kirkens Korshær.

Allehelgens søndag. Vi mindes i begge kirker de kære, som vi har mistet siden sidste års allehelgen. Vi læser navnene op på de døde. Man bedes selv umiddelbart før gudstjenesten anføre navnene på en liste, der ligger i våbenhuset. Der udleveres en rose pr. gravsted.

Nytårsaftensdag kl.  14 er der nytårsgudstjeneste. Efter gudstjenesten hilser vi på hinanden med champagne og kransekage.

Hverdagsgudstjenester for ældre kl. 14 i Storvorde Kirke med efterfølgende kaffebord og hyggeligt samvær i sognegården. 

Hverdagsgudstjenester kl. 17.00. Der afholdes 1 pr. måned i vinterhalvåret. Gudstjenesterne er korte og med tema. Vi synger til disse gudstjenester også fra højskolesangbogen.  

Rytmiske gudstjenester. Vi afholder tre rytmiske gudstjenester om året. Musikerne Karen Graarup, Jacob Mygind og Ole Bech medvirker sammen med kirkens faste personale og en præst.