Babysalmesang

Er du på udkig efter en hyggelig og musikalsk aktivitet for dig og din baby, og har du lyst til at mødes med andre, som er på barsel? Så kom med til babysalmesang i sognegården i Storvorde. Næste hold starter onsdag d. 22. maj kl. 10 og synger, sanser og danser cirka 35 minutter med efterfølgende brød og kaffe.

Hvad kan du forvente?

Vi synger salmer og sange, danser, bruger fagter, tørklæder, rasleæg, faldskærm og sæbebobler. Det danner rammen om en hyggelig, musikalsk og sansende stund mellem barn og forælder.

Babysalmesang er altid på barnets præmisser, og vi har fokus på at skabe en tryg atmosfære gennem gentagelser af sange, fagter, bevægelser og rim. Alle kan være med - det kræver hverken sangtalent eller kendskab til kirken.

Første gang er onsdag d. 22. maj og vi synger sammen 8 onsdage og sidste gang d. 10. juli.

Praktisk information:

🗓️ Tidspunkt: onsdage kl. 10 med efterfølgende kaffe og formiddagsbrød og rig mulighed for at snakke med andre forældre på barsel.
📍Sted: Sognegården i Storvorde, Tofthøjvej 37, 9280 Storvorde
🍼 Alder: Babysalmesang er egnet til babyer fra 2-10 måneder.
🎟️ Tilmelding: herunder via formularen.

Det er gratis at gå til babysalmesang.

Vi glæder os til at byde dig og din baby velkommen til babysalmesang.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Amalie på 24 46 71 78 eller amc@km.dk