Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

”Dekalog 1”

OKT
14

”Dekalog 1”


Dato Torsdag d. 14. oktober 2021, kl. 19:00
Sted Sognegården, Tofthøjvej 37, 9280 Storvorde
Medvirkende
Lektor John Mogensen
Pris
Fri entré
”Dekalog 1”

”Du må ikke have andre guder end mig”. I slutningen af 1980’erne fik den verdensberømte polske instruktør Krzysztof Kieslowski et udfordrende spørgsmål: Hvorfor er der ingen, der laver en film om De ti Bud? Kieslowski tog det alvorligt. Lavede ikke én, men 10 selvstændige novellefilm om de gammel-testamentlige bud. De var lavet som en serie til TV, men de fik stor succes også som biograffilm. 

Filmene ’refererer’ ikke blot biblens bud i teologisk forstand, men ’tolker’ dem i en moderne social og psykologisk sammenhæng. Rammen er et lidt stagneret polsk samfund i 80’erne, men indholdet er universelt og handler om de dybeste eksistentielle spørgsmål. Filmene handler om livet, kærlighed, begær, misundelse og døden. Ingen moralske pegefingre, ingen ortodoksi, men dramatiserede skildringer af, hvordan moderne mennesker kan tolke de ti bud og handle efter dem. 

John Mogensen vil i sit foredrag gennemgå Dekalog nr. 1 om ikke at have andre guder. Han vil fortælle om filmens baggrund og give et bud på, hvordan man kan forstå filmens budskab i en moderne sammenhæng, hvor IT-teknologien spiller en stadig større rolle.