Ung Kniv

Overskriften hentyder til den ungdomsgudstjeneste, der finder sted i Gudumholm kirke, onsdag den 11. oktober kl. 19.00. Musikken leveres af Søren Okholm Band, og der spilles numre fra The Minds Of 99. Her skal vi bl. a. høre nummeret ”Ung kniv”. Musikerne, der fra begyndelsen talte vennerne Niels Brandt, Anders Folke Larsen, Asger Wissing, Mikkel Bech-Hansen, Louis Barnholdt Clausen og Jakob Bech-Hansen, er i øjeblikket vant til at holde koncerter med alt udsolgt.

F. eks. efter coronanedlukningen, da de var i Parken foran 50.000 tilskuere. Ifølge musikanmeldere skyldes det helt klart deres gode sange. Rigtigt gode sange, når man dykker ned i teksterne. Sange, der får os til at føle os som en del af noget større. Der bliver i sangene sat ord og lyd på nogle af de følelser, som vi alle kender til, men som vi ikke har et dækkende sprog for.

Sangen ”Ung kniv” er en af dem. Da de 6 musikere dannede The Minds Of 99 for godt 10 år siden, var det sidste skud i bøssen, hvis de her barndomsvenner skulle blive til noget ved musikken. Og det har fra begyndelsen givet dem den her enormt stålsatte energi, som også skinner igennem i f. eks. Ung kniv: Det er lige nu og her, det sker. Platformen brænder. Står vi stille, så dør vi!

Det er egentlig ikke en sang, der er skrevet af helt unge mennesker. Det er en sang skrevet af voksne mænd, der stadigvæk kan huske meget klart, hvordan det føles at være unge og føle sig helt skarpe.

Og som det er med følelser, så er det noget, der kommer og går. Det er en idealtilstand og sommetider et fatamorgana.

En sang, vi også vil lytte til denne aften, er en sang, der blev til, efter at der var krise i gruppen, idet keyboardspiller Mikkel Bech-Hansen valgte at forlade bandet. Nu skulle de til at lave deres 3. album, og spørgsmålet i gruppen var, om man skulle fortsætte, men også om man kunne fortsætte i det gode og succesrige spor, som de havde oplevet indtil da?

Set i den kontekst virker sangen ”Alle skuffer over tid” som en slags helgardering. Måske også en måde at fjerne lidt af det tyngende forventningspres, når man tænker på musikanmelderes, nogle gange, nådesløse dom. Det kunne selvfølgelig også være henvendt til en kæreste eller god ven.

Det kunne måske også være henvendt til os denne aften, som lyttere, som ungdomsgudstjenestedeltagere, som fans.

Sangen er langtfra nogen skuffelse. Det er bandet for fuld udblæsning, som det også vil være, når Søren Okholm og band vil fortolke dette smukke nummer. Refrænet har universel appel. Alle frygter at skuffe. Både sig selv og andre. Det er pinefuldt. En kilde til angst, men vi gør det ikke desto mindre før eller siden. Det er egentlig ret banalt, men som vi kan forstå af tiden lige nu, så har det aldrig være mere vigtigt at huske på end i dette nu af dit og mit liv.

Sammen med unge fra Gudumholm, Gudum og Lillevorde, vil vi prøve at lave nogle refleksioner, der relaterer til tro og håb og næstekærlighed.