Frygt ikke!

Frygt ikke!


# COVI-19
Publish date Udgivet lørdag d. 14. marts 2020, kl. 12:37
Frygt ikke!

Danmark er i stort omfang blevet lukket ned, senest bliver grænserne lukket – mens jeg skriver disse ord: om et kvarter: klokken 12 den 14. marts.  Det er meget skræmmende. Nogle af os har familie, der er blevet hastehjemkaldt fra udlandet, og rigtig mange har venner eller familiemedlemmer, der er særligt sårbare pga. deres nedsatte immunforsvar. Vi er lige nu vidne til en meget skræmmende periode i vores lands historie. Det er meget vigtigt, at vi lytter til myndighedernes vejledninger! De skal efterleves, for at sundhedsvæsnet ikke kollapser. Det er også vigtigt, at vi forsøger at forholde os i ro, så vi ikke bliver grebet af panikhandlinger.

Det er vigtigt at bevare roen. Men det kan være lettere sagt end gjort. De to ord Frygt ikke hører til de ord, som optræder hyppigst i bibelen. I det Ny Testamente er det Jesus eller en engel, som siger dem gang på gang til disciplene og til mange andre. De lyder i begyndelsen af fortællingen om Jesus, de lyder mange gange undervejs og til slut. Englen må sige til den skræmte Maria, da hun bliver bebudet, at hun skal blive gravid og føde Kristus: Frygt ikke. Senere siger Jesus det især i forbindelse med et under, hvor folk bliver grebet af frygt. De tror, at det er ude med dem. Tag f.eks. da Jesus stilnede stormen på søen. Disciplene var skræmt fra vid og sans, da bølgerne blev høje, og søen stod ind over rælingen på båden. Imens lå Jesus og sov. De skræmte disciple vækkede ham. Ja, de var forargede over, at han kunne ligge og sove i den nødsituation: Mester, er du ligeglad med, at vi går under? Jesus stilnede stormen, og det blev helt blikstille. Derpå sagde han: Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?

Senere i påsken lød budskabet til kvinderne ved den tomme grav: Frygt ikke.  Og igen må vi konstatere, at de blev grebet af frygt. De løb ikke straks ud og fortalte det gode budskab i verden. Markus skriver: Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.

Det er meget tydeligt, at disciplene, kvinderne og mange, mange andre af de skikkelser, som optræder i Det Ny Testamente, kendte til frygt, dødsfrygt, selv om de samtidig troede på Gud. Det kan ikke komme bag på nogen, for de var mennesker som du og jeg. Og det er derfor, Jesus gang på gang siger: Frygt ikke. De ord lyder, når de er skræmte. Selv kendte Jesus også til at være skræmt: I Getsemane Have blev han grebet af frygt og angst. Men hvad gjorde Jesus da? Han bad til Gudfader. Han satte ord på sin frygt og sluttede med at sige: Ske ikke min, men din vilje. Det kan vi lære noget af. Vi kan lære at sætte ord på det, vi frygter. At sætte ord på det i bøn til Gud. Alternativet er, at vi stænger det inde i os selv, så det bliver som en ond byld. Vi kan sætte ord på, vi kan bede: Nu må du Gud være med os, når vi er bange. Vi frygter, at sygdommen corona vil ødelægge meget i vores verden, som gør os trygge. Vi frygter for døden, at den vil tage nogle af vores kære fra os. Vær med os i denne svære tid. Jesus kender fra sig selv, hvad det vil sige at frygte noget. Han ved det indefra. Det betyder, at Gud ved det inde fra. Han ved, hvilken frygt der kan bo i os, når vi bliver skræmte, som mange er lige nu pga. covid-19. Han siger vel at mærke ikke, at vi skal glemme det, fortrænge det, som gør os bange. Han siger ikke, at der ikke er noget at være bange for, for det var han selv. Han peger på, at der er et sted at gå hen med vores frygt. Og det er at sige det til Gud, som vi er bange for. Det fjerner ikke covid-19, men det bryder med frygtens tag over os, så vi ikke bliver desperate eller kommer til at handle i panik. Det giver os mod og styrke til at gøre det, som vi skal gøre nu. Ordet desperation betyder uden håb. Vi har ikke brug for desperation lige nu. Vi har brug for håb om, at vi sammen kommer igennem den aktuelle krise, som verden står i nu. Derfor kast frygten på Gud. Frygt ikke! Amen