Strikkeklub

Strikkeklub


# Strikkeklub
Udgivet af Christian Hebell Paulsen, søndag d. 13. oktober 2019, kl. 22:53
© Adobe Stock

”I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”. Når præsten under dåben har øst vand på dåbsbarnets hoved tre gange, bliver vandet de fleste steder tørret af med et lille håndklæde tilhørende kirken. Men i flere og flere sogne bliver ”genbrugshåndklædet” erstattet af noget mere personligt: håndstrikkede dåbshåndklæder med kristne symboler. Dåbshåndklædet er en gave til dåbsbarnet og bliver strikket af frivillige.

Har du lyst til at være med, kan du møde op den første mandag i hver måned i Sognegården, Storvorde kl. 14 – 16. 

Vi hygger os med at strikke eller hækle. Vi starter med at strikke dåbshåndklæder og kan senere evt. udvide repertoiret med bamser til hospitalet, sokker, halstørklæder m.m. til hjemløse, eller vi kan bare strikke på vores eget.

Undervejs drikker vi kaffe, som kirken er vært ved. Kirken sørger også for indkøb af materialer, men medbring gerne selv strikkepinde og hæklenål str. 2½ og 3.

Tilmelding nedenfor i formularen - på tlf.nr. 40915115 eller mail til merete.aarup@icloud.com.

Arrangør: Storvorde og Sejlflod menighedsråd