I salmen ”Kirken den er et gammelt hus” lyder det i første vers:

”Stol du kun på dit Fadervor! Lad dig derfra ej forlokkes. Himmel og jord engang forgår, aldrig dog Fadervor rokkes; det er Guds ord i barnemund, klippe og skjold i farens stund, pant på Guds-faderligheden”.

Og vi må vel nok erkende, at det i mange af livets øjeblikke kan være yderst belejligt at stole på sit fadervor, som mange i barneårene fik ind med modermælken gennem et lille godnat-ritual eller lignende. Gjorde de ikke det, var der andre behjertede sjæle, der hjalp på vej med den bøn, som ifølge evangelierne går tilbage til Vorherre selv. Det er en gave til os, som det også bliver gjort klart ved dåben, hvor vi meget festligt og højtideligt beder den bøn sammen for den nye verdensborger.

I den forbindelse, med introduktionen i evangelierne, stod der, at Jesus anbefalede at lade være med at stå og gøre sig til og bede på gadehjørner for et syns skyld. Vi må i dag oversætte det til, at den f.eks. ikke hører hjemme på de sociale medier som bindemiddel til at få personlige likes. Det er en god privat ting, der gerne må deles, hvis man er med på det, i fællesskab.

Men hvad med at komme ned på Gudumholm kirkegård og gå et fadervor på 65 fliser – et til hvert ord? Og der er indlagt et ordentligt sving undervejs, ligesom i livet.

Ja, det er mange ord – 65 udlagt i fliser, og vi der har været i sving med projektet vil vel nok lige, her månederne derpå, afholde os fra at lave et lignende projekt med Trosbekendelsen.

Vi har lagt 30 gange 30 centimeter fliser ned, efter at have fjernet jord og smårødder fra læbæltet, der omkranser den del af kirkegården, og efter at de er blevet malet med hvid spraymaling ved hjælp af stencils til formålet. Vi lånte i sensommeren nogle særlige stencils fra Vejgaard kirke, der selv for år tilbage lavede fadervorsten. Det var ved deres kirke- og kulturmedarbejder, Sigrid Ringstrøm, der også har givet os gode råd om den del af processen.

Vi forestiller os, at det kan være til gavn for minikonfirmander og konfirmander, men selvfølgelig også alle, der kommer forbi. Vi har valgt at lægge stenene ned på den anden side af graverbygningen, helt ud langs træerne, således det ikke kommer i vejen for det kommende byggeprojekt med et sognehus, der skal forbindes til den nuværende graverbygning.

Vi har i menighedsrådet talt om, at det kunne være fint med fadervor-sten på kirkegården, og graver Anne Krøyer var straks med på ideen. Jens Bendsen fra menighedsrådet, der også er bagmand til det spændende projekt på volden til gamle sløjfede gravsten på Lillevorde kirkegård, meldte sig straks til projektet. Det samme gjorde Jonas Krøyer, Annes søn, og Anne og Jonas stod for maling af ordene på de mange sten. Det var noget af en udfordring, men de kom i mål, og det var nødvendigt med nogle ”fraklip”, som nu har fået plads ved kummerne udenfor kirkegården.

Jens Bendsen og undertegnede aftalte at lægge fliserne ned, og efter et par dage med solskin nåede vi så i mål. Vi har ikke selv gået fadervor endnu, men det kommer vi til, hvis altså ikke vi kaster os over det med Trosbekendelsen. Gad vide, hvor mange sten vi så skal have bestilt hjem fra Svendsen Byg, og vi skal også lige have det igennem menighedsrådet, og endelig: Hvor kan vi finde plads til det, selvom kirkegården er usædvanlig stor med sine skønne gamle træer, der nu er gået igennem.

Vi måtte i september have hjælp fra det tidligere HedeDanmark, nu Dalgas, til at få 10 gamle asketræer fældet. De var ved at gå ud, og her i vinteren 2024 væltede et dem med et højt brag, dog uden at det gik ud over gravstederne. Til næste år skal stubbene fræses væk.

Nej, ”Stol du kun på dit Fadervor!”

Jan Brogaard.